Børn kan udvikle stress ligesom voksne. I debatten er der meget fokus på stress, skoleværing og mistrivsel. I dag ved man, at der er sammenhæng imellem børns hverdag, belastningerne og de fysiske klager, børn kommer med.
Hvordan ved du, om dit barn har symptomer på stress?
Stressrelaterede symptomer hos børn ligner de voksnes, men er alligevel lidt anderledes, og der synes at være symptomer, der optræder hyppigere i forskellige aldre. Hos de yngste er det ofte mavepine, der klages over. Hvis man spørger barnet, hvor i maven det gør ondt, peges der ofte omkring navlen. En del børn med stress har forstoppelse. Hos de lidt ældre børn er det oftest klager over hovedpine, der fylder.
Fælles for mange af børnene uanset alder er det manglende overskud og tristhed/modløshed. Nogle børn ryger lettere i konflikt – hvis ikke i institutionen – så med søskende eller forældre.
Det kan være svært at huske og have overblik – og for skolebarnet at have overskud til lektierne. Måske kan skolebarnet ikke huske, hvad læreren forklarede omkring opgaverne, der skulle laves. Måske er hovedet fyldt op af tanker, så det der foregår i skolen ikke kan rummes af barnet.
Søvnvanskeligheder og ændrede spisemønstre ses også ofte som stressrelaterede symptomer. Nogle har svært ved at falde i søvn. Tanker kan fylde meget i et lille hoved, hvilket kan gøre det svært at falde til ro. Nogle børn kan reagere ved at have mere brug for forældrene for at kunne falde i søvn. I forhold til spisning ses både overspisning og manglende interesse for mad.
Hvorfor udvikler børn stress?
Årsagerne til stress hos barnet kan være mange og meget individuelle. Dit barns personlighed og forudsætninger spiller ind på, hvor robust dit barn er til at tackle de udfordringer, hverdagen byder på. Nogle børn tilpasser sig hurtigere end andre, mens andre børn har sværere ved at vænne sig til forandringer og gør sig mange tanker om dette. Børn er forskellige. Nogle klarer selv store udfordringer i hverdagen uden at udvikle stresssymptomer, mens andre er mere følsomme og reagerer på en mindre belastningsgrad.
Her er nogle af de problemer, dit barn kan have, som kan medvirke til at stress udvikles. Oftest er der flere årsager på samme tid:
- Konflikter i familien. Det kan fylde meget i dit barns hoved.
- Mobning og/eller følelsen af at stå udenfor fællesskabet.
- Følelsen af ikke at blive mødt og set for den, man er – og konsekvensen af ikke at blive det.
- Følelsen af ikke at være god nok.
- At skulle leve op til egne og/eller andres krav og forventninger – både de krav/forventninger, der direkte er givet udtryk for, og de krav/forventninger det enkelte barn tror, der er.
- At føle sig anderledes end de andre børn, fordi man har særlige vanskeligheder eller særlige behov. Det kan være børn, der har svært ved at aflæse situationer og fungere i sociale sammenhænge, og som derved kan have svært ved at få venskaber. Særligt hvis der ikke er hjælp at hente fra voksne som kan ”oversætte” og guide.
- Det kan være børn, der er særligt sensitive, og som følge deraf kan have svært ved at være i et klasselokale sammen med mange børn og samtidig holde koncentration og fokus på det, der skal læres.
- Det kan være børn, der har svært ved at sætte grænser og/eller til side sætter egne behov og ønsker af frygt for andres reaktion.
- Det kan være børn, der fungerer dårligt, hvis der mangler struktur i hverdagen.
- Det kan være børn, der har anderledes fysiske behov som følge af et handikap. Det kan både være som skjult handikap – såvel som synligt.
- Kronisk og/eller alvorlig sygdom hos barnet eller i familien udgør også en stor belastning og kan blive årsag til stressrelaterede symptomer.
Særligt belastende for børn er:
- Frygten for at blive forladt.
- Voldsomme begivenheder og konflikter.
- Oplevelse af isolation som direkte eller indirekte mobning.
- Negative reaktioner fra voksne eller fra jævnaldrende.
- Nære relationer som selv lider af stressrelaterede symptomer – stress smitter.
- Oplevelsen af manglende støtte.
- Skift og adskillelse fra vigtige omsorgspersoner.
Der kan nævnes mange mulige årsager – faktum er, at antallet af børn med stress er stigende.
Adfærdsændringer hos dit barn, som du skal være opmærksom på:
- Irritabel eller opfarende
- Trist
- Indre og/eller ydre uro
- Manglende koncentration
- Glemsom /har manglende overblik
- Dagens opgaver kan føles uoverskuelige
- Trækker sig socialt
- Overansvarlig
- Sensitiv i forhold til lyde, lys, støj, aktiviteter
- Bekymring
- Opmærksomhedskrævende
Fysiske symptomer, der kan komme af stress hos børn er:
- Mavepine
- Hovedpine
- Afføringsproblemer
- Ændring i forhold til spisning – manglende lyst til mad/ overspisning
- Ændret søvnmønster – har svært ved at falde i søvn og/eller holde sig sovende
- Ledsmerter
- Kvalme
- Tics
- Forværring af kroniske sygdomme – herunder allergier
- Nedsat immunforsvar
Hvordan kan jeg hjælpe?
Det er altafgørende for dit barn at opleve, at han/hun ikke står alene. At der er voksne som støtter, lytter og hjælper, når livet bliver for svært. Med Biodynamisk Kranio Sakral Terapi og ”The Social Engagement Protocol” behandler jer de stressrelaterede symptomer nænsomt og effektivt. Samtidig vil oplevelsen af at blive mødt og rummet i behandlingen kunne give dit barn et frirum til at finde ro og balance igen.
Der er god tid til at sætte ord på de tanker, der fylder. Samtalens mål er at få dit barn til at kommer frem til, hvad der er den rigtige vej for ham eller for hende lige nu. Det sker igennem fokus på det positive og på dit barns potentiale.
Stress og præstationsangst
Min erfaring med børn med præstationsangst og stress er, at flere af børnene har en opfattelse af, at det handler om at blive verdensmester.
Efter min bedste overbevisning handler det ikke om at blive verdensmester – men om at mestre den verden, vi lever i!
Det handler i virkeligheden meget om at turde tro på sig selv for at kunne have det godt med sig selv. Et negativt selvbillede giver problemer for barnet i forhold til familie, venner, pædagoger/lærere mv. Negative tanker giver dårlig søvn. Dårlig søvn giver dårlig trivsel. Negative tanker har konsekvenser for kroppen og skaber fysiske symptomer – og sådan fortsætter det i en negativ spiral, indtil barnet mødes og hjælpes godt på vej både kognitivt via samtale og kropsterapeutisk via behandling.
Mit mål i forhold til præstation er altid, at man skal gøre det så godt, man kan og gøre sig umage med det. Har man gjort det, skal man have fred med det resultat, man får.
At bryde den negative spiral
Hvis du har en fornemmelse eller en klar overbevisning om, at dit barn har symptomer på stress eller på anden vis passer på noget af det, jeg har beskrevet, er det vigtigt, at du ser på, hvad årsagen kunne være. Det kan være af afgørende betydning for at bryde den negative spiral, at søge svar på dette og dernæst gøre noget aktivt for at ændre det.
At ændre på tanker, der påvirker krop og sind negativt, tager tid at ændre. Jeg kan i mit arbejde med dit barn sætte skub i processen, men det er vigtigt, at nye strategier får lov at udfolde sig og få plads imellem behandlingerne – og ikke mindst i tiden fremover.
Ud over at jeg tilbyder coaching af dit barn i forbindelse med behandlingerne, har jeg gode erfaringer i forhold til de lidt større børn, med at trækker på teknikker til selvbehandling. Selv at få lært en teknik eller to, som kan hjælpe positivt i forhold til de problematikker, dit barn måtte have – eksempel kunne det være søvnproblematikker og præstationsangst – kan hjælpe dit barn i følelsen af at kunne mestre. Desuden lærer jeg de lidt større børn teknikker, som de kan bruge på sig selv i forhold til kæbespændinger, spændingshovedpine mv..
Behandlingstiden er dit barns tid. Her er der ikke tid og rum for samtale voksen til voksen. Det er vigtigt, at dit barn mærker, at han/hun er i centrum hos mig. Det kan let stå i vejen for det tillidsforhold, der skal være imellem dit barn og mig som terapeut, hvis vi blander ”voksen-snak” ind i dit barns tid. Har du brug for at tale om dit barn forud for behandlingen eller efter behandlingen, er du velkommen til at ringe/skrive en mail til mig. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Handler det om egne stressrelaterede symptomer eller andre personlige problematikker, kan det være meget relevant at bestille en behandlingstid, hvor der er god tid til at få behandlet symptomerne samt have tid til at tale om det, der fylder for dig i din hverdag, dit familieliv, dit arbejdsliv…
For en god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på nedenstående citat vedr. tavshedspligt
Tavshedspligt overfor forældre
Når det gælder børn og unge under 18 år, har sundhedspersonen ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver). Som udgangspunkt skal forældre aktivt informeres om deres børns forhold.
Dog kan tavshedspligt over for forældrene være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene. For eksempel hvis der er tale om behandling af barnet eller den unge i relation til seksuallivet, eller hvis oplysningerne kan give anledning til alvorlige konflikter. Oplysning om, at barnet eller den unge er i live, eller hvor de opholder sig, skal altid videregives til forældrene.
