“Skal du hen til Marie Louise og få massage? Der har jeg også været!” citat fra små tumlinge i en børnehave i byen. Det gør mig SÅ glad!
“Rummelige voksne, giver rummelige børn”
At være rummelig er ikke det samme som at være grænseløs, men at vise empati, være åben, forstående, medfølende og rummelig overfor børnene og overfor de mennesker, vi møder sammen med dem . Det giver børnene de bedste muligheder for at udvikle gode sociale kompetencer. Jeg prøver at være bevidst om at være et godt forbillede – også når jeg samtaler og behandler børn i min klinik. Jeg prøver også at præge det barn, jeg har til behandling, til at vise samme empati, åbenhed, forståelse, medfølelse og rummelighed overfor sig selv. Dårligt selvværd og negativt selvbillede starter tidligt, og kan jeg være med til at gøre en lille forskel, så er der ikke noget, jeg hellere vil. Kroppen skal vi lære at tage vare på, helt fra vi er små.
Her i klinikken er der plads til ALLE – lige præcis som man er. Her er hjerterum og varme. Her bestræber jeg mig på, at dit barn får en dejlig behandling og et godt møde med mig. Jeg elsker at fortælle “røverhistorier”, mens jeg behandler. Tit kikker egern forbi på terrassen ligesom skovens fugle. Jeg var sikker på, at jeg var Pippi Langstrømpe som barn. Hun bor stadig indeni mig. Det er meget godt, når en 4 årig “SuperMario” kommer til behandling eller en 6 årig “Anna fra Frost”. At behandle børn er at kunne møde dem og have tiden til at møde dem. Det har jeg!
KST og Børnesundhedsvejledning
I klinikken har jeg hver uge mange børn til behandling -også i børnehavealderen. Alene det at starte i børnehave kan for mange børn være et kæmpe spring, selv om de har gået og glædet sig til det og måske været på besøg. Så er der lige pludselig en ny børnegruppe, pædagoger, legeplads, rutiner, rammer, dufte, forventninger og ønsker til mere og mere selvhjulpenhed. Der er et farvel til dagplejer, vuggestuepædagoger eller mor/far derhjemme. Sprogligt er det ikke sikkert, at dit barn kan fortælle om, hvordan det er at komme i børnehave, men du vil kunne mærke det på dit barn og der er heldigvis meget, du kan gøre selv, for at det bliver godt.
Sommetider er der brug for lidt hjælp fra mig – og jeg nyder, at have børn i klinikken!
Børnehaveliv
HJÆLP TIL INDKØRING
For nogle af børnene i klinikken er skiftet fra hjemmepasning/dagpleje/vuggestue mærkbar. De kan blive lidt mere urolige og usikre. Have hjemvé. For nogle af børnene går det for alvor op for dem, at mor eller far går. Gad vide, om de kommer igen? Legene ændrer sig, krav til motorikken og balancen er i spil. Der sker så meget mentalt, psykologisk og motorisk! Sammensætningen af børn, normeringen af pædagoger osv. kan spille ind på barnets oplevelse af andre og sig selv på både godt og skidt. Sådan er livet jo, kan man sige, men det lille barns hjerne kan jo ikke tænke rationelt på den måde. Det kan give sig til udtryk i natteroderi, nightterror, uro, humørsvingninger, problemer med fordøjelsen mv.. Børnene kan virke stressede over skiftet. KST beroliger og kan hjælpe til at gøre børnehavestarten bedre.
MOTORIK OG BALANCE
De motoriske udfordringer stiller krav, hvor spændinger og stivhed kan påvirke junior på vejen rundt på legepladsen. Balanceproblemer, sansemotriske udfordringer, motorisk uro kan ses tydeligere nu end før. Jeg siger altid: “Kroppen skal kunne bruges, som den er designet til”. Kan du huske tilbage på, hvordan dit barn udviklede sig motorisk? Var der nogle trin, dit barn sprang over eller havde svært ved? Når jeg arbejder med børnene i klinikken handler det om at skabe bevægelighed og balance ved at løsne spændinger igennem hele kroppen. Jeg henviser tit og ofte til min kollega, som er sansemotorisk træner og fysioterapeut.
OPMÆRKSOMHEDS-, KONCENTRATIONS-, INDLÆRINGSPROBLEMER OG MOTORISK URO
Jeg har mange børn i behandling, som har svært ved at sidde stille og høre en besked. Som har svært ved at koncentrere sig. Som har svært ved at lære det, de skal. Børnene kan også hos mig ligge og spjætte med benene. Snart være på briksen og næst efter på opdagelse. Jeg omtaler det altid kærligt! som “dansebenene” eller andre ord, som børnene og jeg finder på. En dreng på 5 år kom her, fordi han bare ikke kunne holde sig i ro i børnehaven, når han skulle, og det var som om, hans opmærksomhed altid var på vej videre. Han var indstillet til PPR for at finde ud af, om han var skoleparat. Han kom hos mig. Hans mor havde sagt, at han havde “myrer i benene”. Altså uro. Undervejs i min behandling sagde han: “Nu sover myrerne”. Efter tre behandlinger var der faldet mere ro på ham. Hans kontaktpædagog i børnehaven mærkede det også. Hjemme mærkedes det på, at han var mere glad og havde mere godt at fortælle om dagen i børnehaven. Han havde det stadig svært, hvis der var mange skift i børnehaven, men pædagogerne var meget opmærksomme på at forberede ham, når det skete. Et eksempel på, at KST tit virker rigtig godt, når alle omkring barnet samarbejder. Da han startede hos mig, havde hans mor og jeg haft “voksensnak” i telefonen først. Det er alt afgørende for mig, at ethvert barn i klinikken ikke føler sig som et problem eller sin mors og fars bekymring. Det er uendelig vigtigt med mors og fars fortælling – og mine observationer og tanker omkring barnet, men det foregår altid pr telefon eller pr mail og ikke i barnets påhør, med mindre det er et ældre barn.
BØRN MED SÆRLIGE UDFORDRINGER
Særligt sansestærke børn, sensitive børn og børn med diagnoser fra den lægefaglige verden såsom ADHD, Tourette, Autisme, Asperger, OCD og angst har mit hjerte. Jeg er særligt uddannet i at hjælpe via KST og Børnesundhedsvejledning – og denne gruppe af børn er en særlig hjertesag for mig, for jeg har tit og ofte oplevet børnene komme i klemme i skolelivet. I børnehaven kan det være de børn, som har lidt svært ved at passe ind.
Jeg tænker ofte på, om det er børnene, der er det egentlige problem – eller om det er det samfund, vi har bygget op med de forventninger, der stilles til børn i dag. Som forhenværende lærer i 17 år og forældre i mere end det, har jeg set, hvordan kravene har ændret sig. Både hvad det gjorde og gør ved lærere og pædagoger, og hvad det gør ved børnene. Et stigende antal børn har stresssymptomer, psykosomatiske smerter, angst, skoleværing.. Stress smitter fra voksne til børn. Dette er også en faktor. Ligeledes er der mere og mere fokus på kvaliteten af den mad vi spiser. Hurtige kulhydrater. Forarbejdet mad. På skadelige stoffer, på forurening, på brugen af telefoner/Ipad/computer, på dårlig søvn og for lidt af den. De lange arbejdsdage og skoledage, som fratager kvalitetstid imellem børn og forældre. Der er næsten ikke tid til at lege og være barn – i hvert fald har det at være barn ændret sig enormt.
Der forskes rigtig meget på årsager og sammenhænge. Noget, der er så relevant at se på, er barnets ernæring, søvn, meningsfulde fællesskaber, trivsel, stressfaktorer. Her kobler jeg Børnesundhedsvejledningen på.
FALD OG KNUBS
Faldskader og knubs er en del af børnehavelivet. Jeg er så heldig, at jeg tit får børnehavebørn i klinikken, som har gået hos mig som babyer. Nu kommer de, fordi de er faldet og har slået sig – ofte hoved og nakke. Det er selvfølgelig altid vigtigt, at læge/skadestue afgør alvoren af skaderne! De børn, der kommer hos mig, har spændinger i kroppen som opstod, som konsekvens af skaden. Kroppen husker – også når vi er børn.
Jeg er en af de forældre, der blev tilbudt gratis kaffe i skadestuen, da mine børn var små. De var fysisk aktive. Gik i skovbørnehave og havde fart. Sommetider mere fart end at hovedet helt kunne følge med, og sådan er det jo. KST er meget nænsom behandling i dit barns tempo, hvor jeg samtidig arbejder sammen med dit barn om at slippe evt. chok og forskrækkelse, der er forbundet med skaden.
ONDT I MAVEN
Jeg arbejder hver uge med børn i denne aldersgruppe, som har ondt i maven. For nogle er det stress og bekymring, der giver ondt i maven. Spændinger opbygges i maveområdet. Det hjælper med støtte og hjælp fra de voksne, der er omkring dit barn og fra dig som forældre – og fra min side hjælper det at løsne spændinger i kroppen og møde barnet der, hvor det er.
Børn med fordøjelsesproblemer kommer her også ofte. Hos nogle, er der brug for, at jeg skal sætte akut gang i maven med KST-teknikker og blid massage. Samtidig giver jeg dig fif til, hvordan du selv kan hjælpe dit barn. For nogle børn gælder, at det ikke er en akut opstået forstoppelse men et mønster i at undgå at lave stort på toilettet i børnehaven eller at glemme toiletbesøget, fordi der sker så meget sjovt og spændende, de skal nå med til. Når børnene holder sig, trækkes endnu mere væske ud af afføringen indeni tarmen, hvorved den bliver knoldet og hård. Det gør ondt at få det ud. Imellem knoldene kan der dannes luft, som forværrer det hele. Der ligger en opgave i at indøve gode toiletvaner, men der er også meget godt at gøre igennem KST og Børnesundhedsvejledning.
Endelig er der en gruppe af børn, som kan have fødevarereaktioner, som ligger til grund for forstoppelserne. Jeg kobler altid Børnesundhedsvejledning på børnene med fordøjelsesproblematikker. En stor del af min uddannelse drejer sig om kost – dvs. jeg er uddannet i ernæring på børneområdet. Det vil jeg gerne dele med dig, så vi får hjulpet dit barn bedst muligt. MOVICOL er symptombehandling og for et stigende antal børn i klinikken gælder, at de har fået MOVICOL i meget lang tid. Jeg vil gerne i dybden og hjælpe med til at finde årsagen til fordøjelsesproblemerne, så MOVICOL kan undgås. Jeg går ALDRIG imod din læges plan, men ofte kan fokus på ernæring mv. rette op på balancen i fordøjelsen, så der ikke er brug for MOVICOL.
Al Børnesundhedsvejledning er individuel ud fra dit barns problematikker. Allergier, sygehistorie, fødselshistorie mv. er vigtig. Et forløb med børnesundhedsvejledning er et særskilt forløb, når der er tale om større problematikker.
MUNDMOTORISKE UDFORDRINGER, TALEPROBLEMER, STRAMT TUNGEBÅND
Sprogligt sker der enormt meget i børnehavealderen. Nogle af de børn, der har udtaleproblemer, kan have spændinger siddende i mund, ansigts- og kæbemuskulatur. Nogle af dem har været kendt med stramt tungebånd. At arbejde med barnets tale sammen med en talepædagog er fantastisk godt – og kombineres det med et par behandlinger med KST, hvor jeg nænsomt løsner spændinger, som påvirker tale, så er det bare endnu bedre.
Har dit barn haft eller har dit barn stramt tungebånd, har nogle gode erfaringer med OMFT-forløb, men dette er først, fra dit barn fylder 6 år.
“BØRNE-WELLNESS” ER TID TIL STOREBROR/-SØSTER
Rigtig mange børn i denne aldersgruppe oplever at blive storesøster eller storebror. Det er ikke unormalt, at dit barn vil reagere. Oplever du, at dit barn har svært ved at finde ro og balance i at lillesøster/-bror er kommet, handler det meget om, hvordan I takler det hjemme som familie. Jo mere du inddrager storebror/-søster i det, der sker, jo bedre. Selvfølgelig i et sprogbrug, der er tilpasset dit barns alder. Der kan blive behov for samsovning i alle “krisetider”. Jeg plejer at vejlede i, at det er godt at holde fast i vaner og rutiner. Det er altid en individuel vurdering, som i sidste ende er jeres!
Her kommer tit en ny storebror eller storesøster til behandling for at få ro og omsorg og nærvær. “BØRNE-WELLNESS” som har den ekstra bonus, at lillebror/-søster ikke er med eller sover i sin lift imens. Sommetider, hvis lillebror/-søster er til babybehandling – og det ikke lige er første besøg – så kan en rimelig rolig storebror/-søster være med til at hjælpe mor, far og jeg til at gøre babybehandling ekstra rart for den yngste. Men det er altid efter forudgående aftale med mig!
