Behandling af kroppen efter kejsersnit

Nænsom og effektiv behandling af arvæv

Bindevævsmassage er i en kombination med Biodynamic Kranio Sakral Terapi en effektiv massageform specielt til arvæv. Massagen udføres med lette tryk, hvilket er rigeligt til at give en effekt. Små masserende bevægelser giver en øget blodcirkulation i de øverste hudlag, hvilket gør arvævet mere smidigt og huden pænere.

“Det er min mor-tatovering”, sagde en kvinde, som kom til behandling efter kejsersnit. Den sætning rummer meget accept og kærlighed. Accept af, at det var sådan det blev. Kejsersnittet var ikke lige det, denne mor havde håbet. Hun ville så gerne have født “naturligt”, men det blev sådan. Det skulle være sådan, for baby sad fast og havde det rigtig skidt. Kærligheden ligger i, at med accepten, så tog hun denne del af sin krop tilbage. Vi havde arbejdet over nogle gange med biodynamisk behandling. Der var faldet ro på nervesystemet. Jeg havde behandlet hendes arvæv og muskulatur. Det lyder som et hurtigt “quick-fix”. Det er det aldrig! Det var en proces, som altid foregår i kvindes eget tempo. Samtidig havde hun og hendes mand fået snakket fødselsjournalen igennem med jordemoderen, for der var nogle “black-outs”, hvor hun havde været “ude af kroppen”. Bange for at miste det lille barn, der sad fast. Samspillet er enormt vigtigt for mig. Samspil omkring kvinden, parret, lægen, sundhedsplejersken, jordemoderen og jeg. Fremover har jeg en psykoterapeut/sexolog/fysioterapeut i mit team.

Ved operationsar opstår der tit sammenklistring af vævet. Det kan ikke undgås, og det kan være ret generende. Der arbejdes derfor i dybden – og ikke bare i de øverste hudlag. Et kejsersnit er ikke bare et udvendigt ar, men også et indvendigt – ja faktisk flere indvendige ar i de forskellige lag.

Et kejsersnit kan give spændinger, der kan stråle ned i lysken, hvorfra det kan trække ned i benet. Generelt omkring kejsersnit kan man sige, at kvindens forside bliver for kort. Ud over spændinger i lyskeområdet, kan nogle kvinder der har fået kejsersnit opleve, at menstruationssmerterne kan have forandret sig – ligesom nogle oplever smerter eller ubehag ved ægløsningstidspunktet. Når lagene sammenklistres og mister deres mulighed for at bevæge sig rigtigt i forhold til hinanden, opstår både lokale smerter og udstrålende smerter andre steder i kroppen.

Et ar kan rumme svære følelser

Et ar rummer mange følelser – også selvom det stammer fra et planlagt kirurgisk indgreb såsom et planlagt kejsersnit. Arret er ofte det eneste synlige tegn på traumet – et ar, som du måske skjuler ved at dække det til. Sorg, smerte, skam, vrede, angst – kan være knyttet til dit ar på et ubevidst plan.

Følelser, der knytter sig til ar efter pludselig opstået skade eller akut operation, er oftest knyttet til chok. Chok, hvor nervesystemet bliver overvældet både fysisk og psykisk. Det er vigtigt, at tage hånd om dette og få kroppen hjulpet ud af sin tilstand af kamp/flugt og stress, så balance og bevægelse både fysisk og psykisk findes igen. Til denne side af behandlingen er Biodynamic Kranio Sakral Terapi særlig effektfuld.

Jeg arbejder med spændingerne i og omkring arvævet samt følger spor af spænding igennem hele din krop. Jeg hjælper dig med største nænsomhed, så du kan hele og slutte fred med den del af dig selv.

Jeg arbejder med bindevævsmassage i kombination med Biodynamisk Kranio Sakral Terapi for den bedste løsning for dig.