Til dig der har cancer
Sammen med dig sammensætter jeg et behandlingsforløb, som støtter dig bedst muligt, der hvor du er i dit liv med cancer. Uanset om du lige har fået konstateret cancer, er midt i et behandlingsforløb eller har afsluttet det. Jeg behandler dig også meget gerne som led i palliativ behandling.
Behandlingen tager altid udgangspunkt i dig, og kunne handle om:
- Smertelindrende behandling – hvor jeg løsner de spændinger, du måtte have og hjælper dig til en forbedret vejrtrækning og ro i krop og sind.
- Behandling af stressrelaterede symptomer, tankemylder, søvnmangel, angst, depression mv. Under behandlingen kan du opnå at komme i bedre kontakt med dig selv, så du kan håndtere din sygdom og den behandling, der er sat i gang, i forbindelse med din sygdom. Den beroligende effekt Biodynamic Kranio Sakral Terapi har på dit nervesystem, kan hjælpe dig til at samle kræfter til den næste udfordring, hvad det end måtte være. Behandlingen foregår i dit tempo og uden pres.
- Behandling af andre symptomer, skader, skavanker, som i princippet ikke har med din cancer at gøre, men som tager din energi eller som forårsager smerter. Symptomer, smerter, skader eller skavanker som du kan læse om andre steder på min hjemmeside, men som også gælder for dig oveni, at du skal forholde dig til din cancer og det, den medfører.
Er du ikke i stand til at komme i klinikken, tilbyder jeg mobil behandling. Ring til mig og lad os finde en løsning sammen.