
Lever du livet – eller har du travlt med at overleve?
Det kan være noget af det mest konfronterende, at blive konfronteret MED SIG SELV
Er du stresset? Lider du af angst eller føler dig deprimeret?
Kroppen er din ven – er du klar til at lære at lytte til den igen?
”Jeg er stresset” er blevet meget populært at sige, når vi egentlig bare har travlt. Når stress imidlertid gør dig syg, skyldes det en hyperaktivitet i dit nervesystem. Dette er et stort problem i hverdagen for mange – det gælder både for voksne og børn.
Talrige studier har vist, at langvarig stress svækker immunforsvaret og kan føre til mange fysiske og psykiske symptomer. De kaldes under ét for ”Stressrelaterede symptomer” som eksempelvis er:
Hovedpine
Migræne
Menstruationsbesvær
Kæbespændinger
Ryg- og nakkesmerter
Svimmelhed
Barnløshed
Opfarenhed og/eller let til tårer
For højt blodtryk/hjertebanken
Hormonelle ubalancer
Tinnitus
Koncentrationsbesvær
Indlæringsvanskeligheder
Søvnproblemer
Mavesmerter
Forværring af allergier
Vejrtrækningsproblemer
Bekymring og uro
Fordøjelsesproblemer
Angst og/eller depression
Alvorlig stress rammer desværre ikke kun voksne, så listen af symptomer gælder også for vores børn. Vidste du, at forskere har udtalt, at stressede voksne smitter børn med stress?
Det er primært barnets nærmeste relation, der overfører symptomer på stress. Den, barnet er tættest knyttet til. Undersøgelser viser, at 25% af børn og 33% af voksne lider af alvorlig stress, der gør dem syge.
Hvorfor bliver vi stressede?
Kamp – flugt responsen

En brølende løve – du skræmmer også dig selv, når du reagerer som en!
Hvordan mon dine børn, din mand eller kone, din ven, kollega eller gamle mor reagerer?
Når du udsættes for et traume eller for stress-situationer, vil dit nervesystem reagere med kamp/flugt mekanismen, som blev du udsat for en fysisk trussel eller fare. Der udskilles store mængder adrenalin og kortisol, som er stresshormoner. Det forbereder din krop til at tage kampen op og klare den udfordring, du står med. Hjertet slår hurtigt, din vejrtrækning bliver hurtigere, du sveder måske, du bliver mere fokuseret på udfordringen. Reaktionen skærper dine sanser og sætter dig i stand til at handle hurtigt.
Når dette overlevelsesinstinkt tager over, gør det det meget svært for den, som er stresset, at se verden som den ER. Man fejlbedømmer og over-reagerer i situationer, som pludselig fremstår som farlige forhindringer - selv om de for andre er ganske hverdagsagtige.
Evnen til overblik, selvkontrol, koncentration og korttidshukommelse svækkes. Søvnproblemer, hormonelle ubalancer og fordøjelsesbesvær bliver almindelige. Kroppen reagerer med muskelspændinger, hovedpine, ondt i maven mv.. Man bliver hypersensitiv.
Din krop reagerer – men lytter du? - Dette er nøglen til at komme ud af din stress.
Hvis følelserne og smerterne omkring et traume ikke behandles, eller hvis du udsættes for stress-situationer igennem længere tid, uden at de forsvinder eller bliver håndteret, vil din krop fortsat producere store mængder adrenalin og kortisol og holde kroppen i konstant alarmberedskab. Når kroppen på den måde ikke kan få lov til at slappe af, bliver det skadeligt. Din krop kan ikke holde til det. Længerevarende eller gentagne stressperioder kan med tiden være årsag til angst, depressioner og hjerte-kar-sygdomme.
Hvis du lytter til din krop, vil du mærke, at den reagerer på alle chok, traumer og stress-situationer ved at trække sig sammen og spænde op. Når kroppen trækker sig sammen, forbliver den ofte ”låst” i dette uhensigtsmæssige mønster, indtil der er en grund til at give slip. Kroppen har brug for et signal til, at alt er godt. Det signal skal du give den, hvilket kan være meget svært, men det kan lade sig gøre.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Med en effektiv sammensætning af det bedste fra mine behandlingsformer og ”The Social Engagement Protocol”.
Nogle af os, der er Kranio Sakral Terapeuter, er uddannet i en speciel sammensætning af teknikker til behandling af stress, angst og depression og med særligt fokus på Vagus nerven. Den kaldes ”The Social Engagement Protocol”.
Disse teknikker er udviklet af Dr. Stephen Porges (Brain-Body Institute, Department og Psychiatry, University of Illinois) og videreudviklet i et samarbejde med Stanley Rosenberg.
”The Social Engagement Protocol” har vist sig at være højest effektiv, ikke kun til at lette stresssymptomerne, men også til at forbedre klienternes følelsesmæssige tilstand, så klienterne hurtigere bliver raske.
Hos en høj procentdel af mennesker med stress, kommer symptomerne på grund af spændinger i det kranio-sakrale system. Nervesystemet stresses voldsomt, hvis Vagus nerven, den 10. kranienerve, bliver irriteret fordi den får for lidt plads i leddet mellem hovedet og nakken grundet muskelspændinger.
Biodynamic Kranio Sakral Terapi er helt unik i forhold til at skabe balance og ro. En klient beskrev efter behandlingen, at der bredte sig en varme og en ro igennem kroppen, og han kunne efter endnu to behandlinger beskrive virkningen med, at han havde fået taget gassen af ballonen og følte, at han kunne tænke mere klart.
At konfrontere sig selv kan være noget af det mest konfronterende.
Jeg er specielt uddannet til at behandle dine stressrelaterede symptomer og samtidig hjælper jeg dig til at huske, hvordan du lytter til din krop igen og til at finde ind til dit indre drive. Dit ”drive” forstået som dine ønsker og drømme for livet, for din familie og for dig selv. Det er altid lettere med støtte fra en eller flere, der allerede har opbygget denne tillid til at afkode egen og andres kroppe og som kender til, hvordan det er at stoppe op og konfrontere sig selv.
Du står på kanten af havnebassinet på tåspidserne i balletsko. Du undrer dig måske over, hvordan du kunne nå hertil? Vigtigst er at forstå:
DU HAR ET VALG!!
Du kan træde et skridt tilbage og hjælpe dig selv,
og jeg vil med glæde hjælpe dig i den rigtige retning.