På flere hospitaler i USA indgår Kranio Sakral Terapi nu rutinemæssigt på alle nyfødte børn på barselsgangen, fordi man erkender, at vaginal fødsel medfører et voldsomt tryk på babys hoved med risiko for nedsættelse af spinalvæskens flow. Dette gælder særligt for babyer med høj fødselsvægt.
I forbindelse med fødselsskader efter svære fødsler, har tidlig indsats med Kranio Sakral Terapi vist sig effektivt.
Babys psykologiske og emotionelle velvære er lige så vigtig som det fysiske. Baby skal være i trivsel. Hvis din baby ikke trives, kan det skyldes spændinger i babys krop som følge af fødslen.
En fødsel er naturlig og vejen ud i livet, men der kan let opstå spændinger og vrid i det bløde kranie og skelet undervejs. Fødslen kan på denne måde forårsage spændinger og smerter og give baby fysiologisk og psykisk stress.
Hvordan udføres en behandling?
Med præcise og lette berøringer på kranieknoglerne, langs rygsøjlen og på korsbenet, løsnes spændinger så smerter mindskes, hvilket hjælper baby med at komme sig efter en svær fødsel/fødselsskader. Det virker på den måde, at det letter trykket og spændingerne i babys krop. Indenfor kranio sakral terapiens felt er der nær sammenhæng imellem korsben/nederste del af ryggen og væskerne i hovedet. Disse to områders samspil op og ned igennem rygsøjlen, har indflydelse på kroppens organer, væsker, hormoner og bevægesystem. Ved at anvende kranio sakral terapeutiske teknikker, specielt lavet til babys krop, fjernes blokeringer og kroppen bringes i balance.
Behandlingen har god effekt på hovedpine, øjenproblemer, hyperaktivitet, kæbeproblemer, manglende balance og koordination mm
Biodynamic Kranio Sakral Terapi kan løsne spændingerne. Den blide og nænsomme tilgang til din baby, kan lindre eller helt fjerne symptomerne, så din baby får det bedre. En gladere og mere veltilpas baby giver mere energi til dig og din familie.
Du kan kontakte klinikken på mobil 61 67 34 38 eller skrive en mail til [email protected]
Fødselstraumer / Fødselsskader
Det er en almindelig kendt opfattelse, at babyer er så bløde og fleksible, så de hurtigt kommer sig ovenpå fødslen. Det kan sagtens være tilfældet for små forstrækninger eller vrid, mens større skader ikke kan hele uden hjælp.
At blive født er en ret anstrengende oplevelse for både mor og barn, og spændinger der opstår i babys krop undervejs, kan resultere i en række efterfødselsproblemer så som:
Kolik, hovedpine, kæbespændinger, nakkeproblemer, søvnproblemer, gråd og uro mv..
Nedenfor fortæller jeg lidt om de typiske fødselstraumer og skader, som kan opstå under fødslen. Jeg giver dig også et par fingerpraj om, hvad du skal være opmærksom på – og slutteligt, hvad du kan gøre for at hjælpe.
KEJSERSNIT- kan være nødvendigt, men er ikke risikofrit.
KRANIEKNOGLER OG LAV KRANIO-SAKRAL RYTME, VRID OG SPÆNDINGER.
Ved en vaginal fødsel, trykkes babys kranieknogler sammen, hvilket har en positiv effekt på den kranio-sakrale rytme. Baby får derved en stabil og naturlig rytme.
Ved et kejsersnit undergår kranieknoglerne ikke dette tryk, hvilket resulterer i, at kranio-sakral rytmen derimod bliver lav. Det kan påvirke hele systemet og forårsage stress i nervesystemet. Knoglerne finder ikke deres bevægelser og indbyrdes balance, hvilket vil forblive sådan, hvis ikke spændingerne løsnes og rytmen derved hæves. En anden betydelig årsag til, at babyer født ved kejsersnit får forstrækninger og spændinger i kroppen er den hurtige forandring fra livet i livmoderen til verden udenfor. Fødselslægen udfører et udefrakommende pludseligt og voldsomt pres på maven, for at få baby ud, og kan komme til at trække eller vride baby lidt voldsomt, for at få baby ud. Det er absolut ikke med vilje, at dette sker, men det kan ske for selv den dygtigste læge. Samtidig er der er en trykforandring fra selve livmoderen til livet udenfor. Grundet den hurtige fødsel, er der meget kort tid til at tilpasse sig dette. Det kan forårsage et chok hos baby. Et chok der er endnu stærkere hos præmature babyer, fordi deres krop og nervesystem slet ikke er klar til at blive født.
CHOK OG CHOKKETS BETYDNING FOR VEJRTRÆKNINGEN
Det første åndedrag skal være dybt og folde lungerne ud, så kroppen hurtigt tilpasser sig livet udenfor livmoderen, men baby kan være påvirket af den bedøvelse eller smertelindrende medicin, som mor har fået under fødslen, hvilket kan påvirke babys vejrtrækning.
Under en vaginal fødsel får baby masseret alle kroppens organer i gang, hvilket ikke sker ved et kejsersnit.
FØDSELSSKADER PGA. VACUUM (SUG), TANG OG KOP
Det sker, at babyer får større eller mindre skader under fødslen. Det er normalt i fødselsforløbet, at babys kranieknogler komprimeres og dekomprimeres, men i nogle tilfælde sker det, at der sker skader på knoglerne – især hvis barnet trækkes for voldsomt ud. Det kan føre til motoriske problemer, vejrtrækningsproblemer, fordøjelsesproblemer mv.. Nogle af disse opstår, fordi den 10. kranienerve klemmes. Denne nerve har forbindelse til de indre organer. Som konsekvens vil disse organer ikke fungerer optimalt.
En konsekvens ved brug af vacuum og tang under fødslen er, at baby bliver trukket ud i en unaturlig vridende bevægelse, hvilket giver nakkeproblemer. Spændingerne i nakken kan påvirker hjernenerverne, som igen påvirker bl.a. organer og det sociale nervesystem. Hovedpine, kolik, søvnproblemer og stress er lige ledes en normal følgereaktion på at blive taget med vaccum eller tang grundet et skævt sug eller tryk på kranieknoglerne.
Babyer som er født ved kejsersnit eller som er taget med kop/tang, kan have stor gavn af Biodynamic Kranio Sakral Terapi. Ud over at det er et chok at blive født på denne måde, er specielt hovedet, nakken, skuldrene og kraveben udsatte ved disse indgreb.
Hvad skal du være opmærksom på?
KOLIK, LUFT I MAVEN, REFLUX OG FORSTOPPELSE
Hvis din baby er utrøstelig, irriteret, virker spændt i maveområdet, har luft i maven, har problemer med fordøjelsen, er der en sandsynlighed for, at din baby har KOLIK.
Under fødslen kan det ske, at den 10. kranienerve som har forbindelse til mave og diaphragma/mellemgulvsmusklen, er blevet irriteret. Dette kan ske ved et vrid eller pres på nakken (baghovedet og den øverste del af nakken). Følgerne er, at bl.a. fordøjelsen påvirkes negativt.
Behandlingen har fokus på at løsne spændingen i nakken og i diaphragma, så nerven igen kan fungere optimalt.
AMMEPROBLEMER / SUTTEVANSKELIGHEDER / FAVORITSIDE
Hvis din baby har svært ved at sutte, når du ammer eller giver flaske, kan dette skyldes spændinger i nakken. Kompression af babys kranie og nakke på vej igennem fødselskanalen, kan have påvirket nerverne til tunge og mund.
Ved nænsomt at løsne disse spændinger, vil din baby kunne ammes ved begge sider. At få løsnet spændingerne i nakken er desuden meget vigtigt i forhold til at give baby fri bevægelighed i hoved/nakke/skuldre – og i kroppen som helhed.
SØVNVANSKELIGHEDER
Det sker ofte under svære fødsler, at baby stresses. Det sympatiske nervesystem – vores ”Kamp-Flugt-respons”, bliver overvældet, hvilket gør det meget svært for baby at sove. Fuldstændigt, som det ville være tilfældet hos en voksen.
Behandlingen vil have fokus på at finde årsagerne til, at baby er blevet stresset ved at følge spor af spænding igennem babys krop – ligesom nervesystemet vil blive bragt i ro og balance.
SKÆVT KRANIE / FLADT BAGHOVED
Kranieknoglerne er designede til at kunne klare trykket ned igennem fødselskanalen, for derefter at få indtage deres normale form, placering og bevægelse. Det kan i nogle tilfælde ske som følge af fødslen, at DURA, som er en stærk membran, der bl.a. har til opgave at beskytte hjernen under fødslen, får en varig spænding – som normalt ville have sluppet ved fødslen. Denne spænding i DURA kan medføre adfærdsproblemer og indlæringsvanskeligheder senere i livet. Samtidig påvirker spændingen nervers kontrol af øjnene, bihuler, sutterefleks, synkning og fordøjelse. Slutteligt har spænding i DURA også indflydelse på kroppens funktion og motoriske udvikling.
Behandlingen har fokus på at løsne spændingen i DURA og i kraniet i øvrigt, så DURA genfinder sin normale spænding. Det foregår meget nænsomt.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at babyer sover på ryggen med hovedet skiftevis til højre og venstre for at undgå skæve eller flade baghoveder. Desuden anbefales det, at baby ligger meget på maven i de vågne timer. Det er der en rigtig god grund til!
Det centrale nervesystem påvirkes negativt af et fladt eller skævt kranie. Blodcirkulation og næringstilførsel til hjernen fungerer kun optimalt, hvis der er fri bevægelighed i nakken og at kranieknoglerne er i indbyrdes balance.
Et nervesystem under pres fungerer ikke som det skal. Det påvirker dit barn negativt i forhold til indlærings- og koncentrationsvanskeligheder, søvnproblemer og problemer i forhold til social samspil med andre. Desværre er der mange børn, der ligger meget på ryggen eller sidder meget i ”bærbare” autostole og/eller skråstole.
Din babys kranie er så blødt, at det flade eller skæve kranie hurtigt udvikles. Jo før det behandles, jo større er chancen for at det kan rettes op VED FÆLLES HJÆLP. Det kræver nye vaner fra din side, og at jeg løsner spændingerne i kraniet og genskaber balance og bevægelighed. Tager du ikke hånd om at få ændret på, hvor meget dit barn ligger på ryggen eller sidder i ”bærbar” autostol /skråstol, er dit barn lige vidt. Det er lidt hårdt sagt, men jeg vil kun dit barn det bedste.
Jeg hører i klinikken fra flere af mødrene, at de får at vide af sundhedsplejerskerne, at babys kranie skal rettes af kosmetiske hensyn. Det er bestemt IKKE derfor, jeg som behandler gerne vil på banen!!! Kraniet ændrer sig undervejs i behandlingen som følge af denne, men det er konsekvenserne af et fladt eller skævt kranie, der interesserer mig.
Jeg hører også, at sundhedsplejersker samt kiropraktorer siger, at der ikke kan gøres noget ved et fladt/skævt kranie efter 6 måneders alderen. Det er bestemt IKKE min erfaring – og heller ikke mine klienters. Jo ældre barnet er – dvs. jo tættere på 1 år barnet kommer – jo sværere bliver det at rette op på selve kraniet, hvis vi kun går efter kosmetiske forandringer. Igen – det er ikke min primære interesse at skabe perfekte børn med perfekte runde kranier. Det er at frigøre børnene for de spændinger og det fysiske stress og ubehag, der er forbundet med skævheden. Et barn på 3 år eller ældre endnu med fladt baghoved, kan fortsat gå rundt med spændinger og fysisk stress i kroppen!
Som forældre hører vi utrolig mange ting omkring, hvordan vores børn udvikles og trives bedst, og vi vil jo alle det bedste for vores børn. Det er svært, når man oven i købet hører mange forskellige svar på det samme spørgsmål eller en bekymring. Mit råd er: Lyt til dig selv og tro på at du kender dit barn bedst. Børn kommer ikke med en færdig manual. Ethvert barn er unikt og møder verdenen på sin egen måde. Et hvert barn fortjener at blive mødt og set sådan.
Kontakt mig og få en snak omkring dit barn og hvordan kranio sakral terapien kan hjælpe dit barn. Vent ikke, hvis du kan se eller mærke, at dit barn har et fladt eller skævt kranie.
TILBAGEVENDENDE ØREPROBLEMER, BIHULE – OG LUNGEBETÆNDELSER
Bevægelighed i rygsøjlens øverste del og i nakken er vigtig for normal funktion af de nerver, som er ansvarlige for bihuler, ører og lunger og sekretion fra disse. Tilbagevendende øreproblemer og bihulebetændelse kan desuden skyldes, at der ikke er bevægelighed og balance imellem kranieknoglerne.
Behandlingen har fokus på at løsne spændinger i det kranio-sakrale system og hjælpe kranieknoglerne i balance.
HVOR LANG TID TAGER EN BEHANDLING
Baby har ikke behov for så lang en behandlingstid som voksne. Det skyldes, at babys krop responderer og korrigerer hurtigere, end det er gældende for større børn og voksne. Hvis de fysiske og/eller psykiske spændinger ikke behandles, kan det tage længere tid og kræve ekstra støtte at afhjælpe i voksenalderen. Af samme grund er det vigtigt, at du kommer så hurtigt som muligt med din baby, hvis du tænker, at en behandling kunne være en løsning.
Hvor mange behandlinger der er brug for afhænger helt af det enkelte barn og hvordan barnet tager imod behandlingen.
Er du i tvivl, er du velkommen til at ringe og få en snak – eller du kan benytte dig af mit tilbud til mødregrupper, hvor jeg kan tjekke din baby og snakke med dig om det, der bekymrer dig.
SMS er ikke en god idé til opklarende spørgsmål. Ring i stedet.